I projektsamarbejdet Blockchain Business mellem DI-handel og Lifestyle & Design Cluster søger vi en konsulent til følgende opgaver:
Guide til/inspirationskatalog over blockchainløsninger (deadline januar 2023)
Der skal udarbejdes en oversigt som kan guide virksomheder på eksisterende europæiske blockchain-løsninger. Denne guide vil rate løsninger efter kompleksitet, økonomisk model, samt hvilket fokus de understøtter så som sporbarhed, smart kontrakt og logistik.
Rapport der afdækker potentialet i national blockchain løsning (deadline juni/juli 2023)
Denne aktivitet skal optage ny viden og undersøge udbud og efterspørgsel. Som et for projekt, der afdækker muligheder og trusler, samt styrker og svagheder i en national blockchain løsning. Der skal afvikles 8 fokusgrupper, som undersøger potentialet, teknologiens modenhed, organisering og governance, kunders efterspørgsel, forretningsmodeller og evt. lovkrav eller certificeringer. Her inviteres bredt ind af virksomheder, brancheforeninger, kommercielle aktører og internationale relationer samt vidensinstitutioner, hvor de bidrager med viden og feedback til at kvalificere behovet. En rapport opsummerer findings og udkommer som inspirationskatalog.
Budgettet ligger på ca. 350.000 for ovenstående leverancer.
Lidt om projektet:
Projektet står på skuldrene af det tidligere projekt https://blockchainbusiness.dk/. Denne gang er fokus på at øge viden om blockchainteknologien og styrke virksomheders kompetencer til at tage strategiske beslutninger om valg og implementering af blockchain. Projektet skal i perioden september 2022 til december 2023 udvikle en guide til danske SMV’er, der kan vejlede dem i de muligheder, der ligger i at anvende blockchainteknologi. Med baggrund i EU’s direktiv om øget produktansvar og kommende “product passport” vil projektet undersøge og vurdere mulighederne for en national blockchainløsning, der forventes at understøtte sikker identifikation af produkter, styrke sporbarhed og transparens i virksomheders forsyningskæde og produkters livscyklus. Projektet skal sikre at over 400 virksomheder får øget kendskab til anvendelse af blockchain og bedre strategisk kan tage beslutning om teknologien.
Vi ser frem til at høre fra jer.
DEADLINE på svar på opgaven mandag 10. oktober 2022 kl 10:00
send tilbud til
Heidi Svane Pedersen
Head of Digital & Lifestyle Lab
Mobil +45 20747683
Heidi@LDclsuter.com